Restauration af Hans J Wegner Sofa

Posted by admin on 15 november, 2013
in Blog

Hos Den Gamle Butik elsker vi danske designere og har en særdeles forkærlighed for store stuemøbler. Hans J Wegner er en af de bedste danske møbeldesignere gennem tiderne og da vi fik en af hans møbler ind var det med en særdeles stolthed, at vi tog imod og gjorde os klar til, at lave vores livs restauration for, at få dette pragteksemplar af en sofa til at fremstå som den gjorde fra ny.

Sofaen havde en ramme i solid lys ahorn, som havde et par småridser. Vi fik skilt selve rammen fra sofamodulet og gik straks i gang med fin sandpapir for, at få de små ridser væk. Da vi helst ikke ville slibe alt for hårdt så vi skulle bruge flere lag olie på ahorn-rammen, tog det et par dage med fin sandpapir før vi endeligt kom frem til at resultat, hvor rammen igen fremstod som ny.

Det helt store problem lå dog i, at en af puderne havde en sprække, som ikke var til at reparere. Vi besluttede os derfor, at denne pude skulle ompolstres. Heldigvis har en ven af familien, Mette, en stofbutik og havde ingen problemer med, at finde frem til hvilken type stof der var benyttet til denne type sofa og fremskaffe en stofprøve, som matchede 100% med farven på de resterende puder.

Normalt kræves det, at man ompolstrer alle puder ved denne slags opgaver, men heldigvis var vi så heldige, at Mette kunne finde et 100% match i farve og stof, at dette ikke var nødvendigt og sofaen fremstår nu som helt ny.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *