Restauration af mahognibord fra 1930erne

Posted by admin on 7 november, 2013
in Blog

På en tur til et antikvitetsmarked i Østjylland faldt vi over særdeles flot og robust bord i mørkt mahogni-træ. Selve bordet havde en del skrammer og lignede ved første øjekast ikke en opgave der ville være overskuelig grundet de mange slid og skrammer på især bordben. Vi giver dog ikke så let op hos Den Gamle Butik og vi valgte, at tage bordet med hjem på traileren hele vejen til København.

Det første vi gjorde ved bordet da vi havde fået det hjem var, at give det en skønsom vask for, at få det værste støv og snavs væk fra overfladen. Bordet havde desværre stået i en garage i længere tid og havde synlige ar efter dette med en jævn omgang snavs, som tog flere omgange med blid sæbevand af få væk.

Da bordet endeligt var blevet vasket rent kunne man straks se hvor smukt bordet reelt set var og desværre også hvor meget arbejde der skulle gøres. Peter gik straks igen med, at slibe bordet ned og forsøge, at reparere bordbenene, som havde fået en del knubs.

Det var en længere proces og en af de sværeste vi har gennemgået hos Den Gamle Butik. Efter et par dage med slibning og udfyldning af hullerne på bordet kunne man dog endeligt begynde at se et lys for enden af tunnelen.

Da bordet endeligt var slebet ned og alle de grove ridser var borte fik bordet hele tre gange olie for, at skabe en solid overflade og genskabe noget af den flotte dybe mørke farve, som bordet havde mistet gennem den intensive slibning med sandpapir.  

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *